Electrocompaniet test i Hifi4all

Oprettet d.

Electrocompaniet test i Hifi4all
Electrocompaniet EMC1-UP
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [27.08.2012]

Jagten på den analoge CD-afspiller er ikke sluttet endnu. Vi har tidligere haft besøg af en dyrere afspiller, som var analog i sin lyd. Men i denne test søger vi efter det analoge til en ”tilgængelig” pris

De fleste hifi interesserede kender Electrocompaniet, som har været med i mange år. De første mange år var det udelukkende forstærkere som var i sortimentet, men i dag står der nye folk bag Electrocompaniet. De holder stadig til i Norge, hvor al udvikling og montering foregår. Og den dag i dag er Electrocompaniet meget mere end et forstærker-mærke, og kan levere både CD, SACD og multimedie afspillere i flere prisklasser.

I denne test ser og lytter jeg nærmere til topmodellen EMC1-UP, som har været med i en del år. Men den er stadig aktuel i forhold til jagten på den analoge CD-afspiller, for dens rygte er, at den kan ting med musikken, som andre afspillere må se misundeligt efter. Men mere om det senere.

EMC1-UP er usædvanlig tung, og er nærmest konstrueret som en kampvogn. En ting er det tunge kabinet af kraftig stålplade, men det der virkelig vejer er drevets platform. Selve drevet er et Philips CD Pro, men det er monteret på en tung lamineret metalklods, som igen er afkoblet fra kabinettet. Alt sammen for at sikre, at der ikke går vibrationer ind til drevet og laseren, som kan forstyrre aflæsningen.

Drevet er af toploader typen, hvilket betyder, at der ikke er nogen skuffe. I stedet skubbes en del af kabinettet foroven tilbage, hvilket giver adgang til drevet. Selve pladen holdes fast af en magnetisk puck. Med til testen fik vi den mere eksotiske Spider-version, som normalt er ekstra tilbehør til ca. 1500,-. Desværre kan man ikke sammenligne de to, da spindelen udskiftes, når den skal bruges sammen med Spider versionen. Men ifølge Electrocompaniet giver den større version en mere stabil rotation, og dermed bedre aflæsning. I fremtiden vil Spider-pucken dog følge med som standard, når man køber en EMC1-UP.

EMC1-UP er en balanceret konstruktion med diskrete komponenter, hvilket betyder, at der er dobbelt op af alle de analoge udgangskredsløb. Disse kører i øvrigt ren kl. A, og der er ingen hørbar forskel på balanceret og ubalanceret udgang, hvilket er kendetegnende for en god balanceret konstruktion! Som noget helt specielt, er D/A kredsen placeret i modsatte side af de analoge kredsløb, og lige så er alle strømforsyninger rykket væk fra den analoge udgang, som dermed sidder alene i højre side af kabinettet. Alt andet sidder i venstre side eller bag drevet, adskilt fra hinanden med de tykke kabinetplader.

Kabinettet er som følge af massive ”pansring” meget stort, og består som tidligere nævnt af tyk stålplade. Desværre er fit og finish ikke den bedste, der er set til prisen. Men den klare akrylfront giver alligevel en vis grad af æstetik. Fjernbetjeningen der fulgte med til testen var en ualmindelig tarvelig type, ”model plastik”. Men fremover vil der i stedet medfølge en lækker system-fjernbetjening, som er i samme stil som fronten på selve afspilleren. Merprisen for denne alene er normalt 2400,-!

Lytteindtryk

Jeg skal ærligt sige, at forventningerne var sat lidt højt, da EMC1-UP’s rygte var løbet den i forvejen, før denne test. Stakke af plader var fundet frem på forhånd, da jeg vidste lige hvad det var jeg søgte ved denne test.

Forventninger blev til dels indfriet. For EMC1-UP er en fremragende CD-afspiller, også samlet set bedre end Lyngdorf’en. Men den er ikke ”analog” i sin lyd, som andre har skrevet... jeg vil nærmere kalde den direkte og meget ærlig. Til gengæld må den også se sig slået af Lyngdorf’en på et par områder, men det vender jeg tilbage til.

Faktisk minder EMC1-UP på flere områder om TAC C-60, som har været til test for noget tid tilbage, for de to opfører sig ens på flere områder. TAC’en var også en meget ærlig og ligefrem afspiller, og EMC1-UP har samme evne til at fremstille indspilningerne 100 % ærligt. Det er sådan set fint, så længe indspilningen er af en god kvalitet. Men er der leget med teknikken i studiet, så bliver det udpenslet på en måde, som kan ødelægge den musikalske oplevelse.

Her bliver EMC1-UP overgået af McIntosh MCD-500, som godt nok er 1½ gang dyrere, men EMC1-UP bliver faktisk også overgået af Lyngdorf’en, som heller ikke udstiller indspilningerne på denne måde. Det betyder i sidste ende, at en hel del rytmisk musik i de mere populære genrer falder igennem med EMC1-UP, og at en stor del af de plader jeg normalt lytter til, ikke fik lov til at spille færdig. Men på den anden side betyder det også, at man får en fantastisk indsigt i musikken på de plader, hvor indspilningerne honorerer dette.

Og er indspilningerne i orden, så gør EMC1-UP en masse godt ved musikken. Starter vi nedefra, så mødes man af en bas, som på den ene side er tør, stram og super nuanceret, men som også har lidt mere niveau end jeg er vant til. Men så længe det er så præcist som her, så gør det ikke det store. Dog kan EMC1-UP ikke differentiere basniveauet fra plade til plade, som McIntosh MCD500 kunne. Her minder EMC1-UP mere om Lyngdorf’en, som dog har et mere realistisk niveau. Men bassen lægger et tryk på stortrommen, og et ”drive” til musikken, som gør det meget svært at holde fødder og hænder stille, og når man mindst venter det, så er man i gang med at spille luft-trommer.

Hvilket faktisk leder til den anden ende af frekvensområdet, for her mødes man med et overskud af luft, som får bækner fra trommesættet til at fremstå med en fantastisk realisme, helt fri for ”tst”-lyde. Det betyder også, at der er masser af luft omkring instrumenterne og de udøvende. Og det giver et super indblik i rumfornemmelsen i musikken, og nogle dimensioner som helt klart overstiger det jeg hører fra Lyngdorf’en til hverdag. Alt er større i alle 3 dimensioner. Lige så er detaljeringen lige i skabet, og alt står tydeligt frem som det skal, dog uden at distancere sig fra Lyngdorf’en.


Når jeg kigger i mine noter, så har jeg faktisk slet ikke skrevet noget specifikt om mellemtone-området! Og det er helt klart et udtryk for, at der ikke er noget som gør sig særligt bemærket. På både godt og ondt. Placeringer af de udøvende er rigtig gode, men faktisk ikke bedre end det, jeg normalt hører fra Lyngdorf’en. Lige så er stemmer gode og naturlige, men igen ikke noget der lægger afstand til det, jeg er vant til at høre.

Og det er EMC1-UP i en nøddeskal, for selv om den er bedre på nogle punkter i forhold til Lyngdorf’en, så bliver den altså overhalet indenom af TAC C-60, som gør det bedre på alle punkter.

  
Konklusion

Samlet set er Electrocompaniet EMC1-UP en fremragende afspiller, også en af de bedste der har været på besøg i lytterummet. Den er afgjort bedre end Lyngdorf CD-1, men er på nogle få områder kun lige på niveau med selvsamme.

Den minder også en del om TAC-C60, som slog Lyngdorf’en på alle punkter i sin tid, og TAC'en og EMC1-UP gør faktisk en del meget ens. Blandt andet har de begge samme egenskab, hvor de på meget afslørende vis dissekerer dårlige indspilninger i en grad, som gør at man ikke altid har lyst til at høre musikken til ende. Men lige så fremstiller de også begge musikken fremragende, når indspilningerne honorerer dette. Man får ganske enkelt en indsigt i musikken med de gode indspilninger, som ikke kan opnås i de billigere prisklasser.

EMC1-UP har måske ikke den bedste finish i prisklassen, men når man tager forbehold for den lyd, der kommer ud af den, samt det faktum, at der følger både Spider-puck og den lækre system fjernbetjening med fremover, så ligger den altså i skarp konkurrence med TAC'en.

Derfor kan jeg ikke andet end give Electrocompaniet EMC1-UP min bedste anbefaling med på vejen. Lyden er helt klart i "Topklasse" her!

Specifikationer:

Princip: Toploader CD-afspiller
Dimensioner: 48,5 x 11,5 x 44 cm (B x H x D). 
Vægt: 20 kg.

Pris: Kr. 37.990,-.

Se EMC1-UP her