DVB-T2 - En ny standard, der forvirrer - 1/1
Vi lever i spændende tider, hvor det fra tid til anden kommer nye tekniske betegnelser. Den næste i række er således DVB-T2.
For at imødekomme et fremtidigt ønske om flere HD kanaler, er det nødvendigt, at udbygge det system vi i dag kender som DVB-T. Kort fortalt tilbyder DVB-T en vis båndbredde, plads til kanaler og det er det vi i dag bruger i Danmark. Det vil sige dem, der benytter sig af en antenne på taget eller får signalet som DVB-T via deres antenne- forening. DVB-T har med de antal ”afsendere” der bruges i Danmark, også kaldet MUX, en begrænset plads. Dette problem løses så at sige med en ny standard, som allerede nu er klar, og den lyder så navnet DVB-T2.
Der har været flere skriverier om denne standard i forskellige medi- er, og nogle har endda været særdeles hurtige til, eller letsindige om man vil, at afsige døden over det nuværende system og erklære de nuværende DVB-T fjernsyn for værende forældede og værdiløse. Dette er ikke korrekt.
For det første, har behovet for HD kanaler ikke været så stort som visse branchefolk havde forventet, og dermed er behovet for et nyt sendesystem ikke så presserende netop nu og i den kommende tid.
For det andet, er man ikke engang gået i gang med forsøg i kommer- ciel forstand, og lige nu er der ikke en gang noget på tegnebrættet i forbindelse med DVB-T2. Det er muligt, at det kommende mediefor-lig, som politikerne skal forhandle til foråret bringer nyt.
For det tredje, vil man ikke opleve en så drastisk ændring i modtage- forholdene, som vi netop har oplevet, da man helt slukkede det
 
 
analoge signal og overgik til digital drift. DVB-T og DVB-T2 vil med andre ord køre sideløbende mange år frem.
Når det kommer til at sætte årstal på det nye vidunder, er der delte meninger omkring emnet. Boxer, der lever af at levere DVB-T kana- ler til det danske folk, har ikke nogen konkrete planer i forhold til DVB-T2.
Carsten Corneliussen, der er rådgiver inden for strategi og politik hos DR, vil ikke sætte et præcist årstal på DVB-T2, men vurderer alligevel, at der formentlig vil gå fem år, før man begynder at se de første tiltag med DVB-T2 i Danmark.
Det er vigtigt at understrege, at det er behovet for nye HD kanaler og muligheden for HD 3D, der driver værket. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at når den dag kommer, hvor DVB-T2 er en realitet, vil det køre sideløbende med det nuværende system. Eller sagt på en anden måde, slå koldt vand i blodet og nyd de digitale signaler som tilflyder din fladskærm i dag.
 
 
  Aalborg:
  +45 9816 1410 - mail
  Århus:
  +45 8676 5005 - mail
  København:
  +45 3332 1833 - mail