Forside / Shop / Højtaler / Aktiv højtaler / KEF LS50 Wireless II

KEF LS50 Wireless II

20.790,00 kr. sæt

Delbetaling
546 kr. pr. måned
24
36
48
60
72
Ved et samlet kreditbeløb på 20.790 kr. over 48 mdr.: Månedlig ydelse 546 kr. Samlede kreditomk. 5.376 kr. Samlet tilbagebetaling 26.166 kr. Debitorrente (fast) 0,00%. ÅOP (forudsat betaling via Mit Sparxpres) 12,42%. Der er fortrydelsesret.
Varenummer (SKU): 4665 Kategorier: ,

Beskrivelse

KEF LS50 Wireless II – Den ultimative trådløse Hi-Fi højttaler.

LS50 Wireless II er langt mere end en højtydende højttaler – det er det perfekte alt-i-et højttalersystem. Den aktive højttaler afslører alle detaljer i din yndlingsmusik, som du streamer fra enhver kilde takket være den trådløse kompatibilitet med AirPlay 2, Chromecast og meget mere.

HIGHLIGHTS:

  • Transparent og slagkraftigt lydbillede med suveræn dynamik.
  • Stort og tredimensionelt stereobillede med 12. gen. Uni-Q MAT enhed.
  • Trådløs 24-bit/96kHz streaming (24-bit/192kHz med kablet forbindelse)
  • 24-bit/384kHz PCM, DSD256 og MQA support.
  • Streamingpakke med Spotify, Tidal, Qobuz, Deezer, Roon, Amazon Music, podcasts og internet radio.
  • Apple AirPlay 2 og Bluetooth aptX
  • Nem opsætning og personaliseret lyd med EQ og DSP
  • Tilslutningsmuligheder til TV, Subwoofer, CD-afspiller og pladespiller.
  • Alsidige og placeringsvenlige

En ny verden uden separat forforstærker, forstærker, DAC, streamer og kabler

Med LS50 Wireless II har KEF formået at gøre det, som var utænkeligt for blot et årti siden – de har skabt en alt-i-en højttaler, som kan erstatte det traditionelle anlægs mange separate produkter og kabler, uden at det hver koster på hverken lyden eller ydelsen. LS50 Wireless er nemlig en sand high-end performende højttaler, der kan afsløre enhver detalje i din favoritmusik, som du kan streame fra Spotify, Tidal, Qobuz, Amazon Music, Deezer eller Roon gennem AirPlay 2 eller Chromecast. Fordelen ved LS50 II er, at dens lethed, brugervenlighed, og høje lydkvalitet vil gøre, at du hører meget mere musik. Og hver en note, ord og detalje af den.

LS50 Wireless II begrænser dig imidlertid ikke til kun at streame musik fra diverse tjenester, for du kan også streame musik direkte fra din netværksserver. Med LS50 Wireless II har KEF nemlig gjort det muligt at spille high-res kilder som 24-bit/384kHz PCM, DSD256 og MQA.

 

Høj ydeevne og sweet spots alle vegne

LS50 Wireless II introducerer den 12. generation af KEF’s unikke og patenterede Uni-Q enhed, som er blevet forbedret på flere punkter gennem KEF’s Metamaterial Absorption Technology (MAT), som vandt What-Hi-Fi’s ‘Innovation of the year’ pris i 2020. MAT er en kompleks labyrintlignende struktur med forskellige størrelser og længder, som er i stand til at absorbere specifikke frekvensområder, så der skabes et ”akustisk sort hul”. Teknologien har KEF placeret bag diskanten, og dermed er de i stand til at absorbere hele 99 % af den uønskede lyd fra bagsiden af enheden. Resultatet er, at forvrængningerne elimineres så den rene og naturlige lyd kan maksimeres. Det er innovation, som vi er kommet til at kende og elske KEF for.

Ligesom vi har for vane at forvente fra KEF, så sikrer KEF’s med sin 12. generation Uni-Q med MAT og et helt omarbejdet motorsystem, at du aldrig misser sweet spottet. Det betyder, at du får et væsentligt bedre stereobillede, hvor lyden bliver langt mere tredimensionel og realistisk. Præcis som musikken lyder i virkeligheden, og som vores øre er beregnet til at høre den. Tilføj hertil, at KEF har udstyret LS50 med sin DSP-teknologi, der er skræddersyet til Uni-Q-enheden, og så begynder man så småt at forstå, hvorfor LS50 Wireless II er så vellydende og underholdende en højttaler, som den er. Og når man ser LS50 Wireless II’s indbyggede forstærkere, så forstår man præcist hvorfor, at lyden er så præcis, rytmisk og stram, som den er. KEF har nemlig opgraderet forstærkerne, så hver højttaler har en 280 watt klasse-D til lavfrekvensområdet og en 100 watt klasse-A/B til højfrekvensområdet. Det giver utrolige 760 watt pr. system og en bas og mellemtone, som kan fylde hele rummet ud med en fantastisk detaljeret diskant, og en flot og kontrolleret bas/mellemtone.

Tilslut alle dine kilder

Om du har brug for en aktiv højttaler til streaming gennem AirPlay 2, Google Chromecast og andre, eller en trådløs højttaler til dit TV, din spilkonsol, CD-afspiller eller pladespiller, så er valget dit med LS50 Wireless II. Og hvis du ønsker, at få den fulde filmoplevelse, så glem alt om soundbaren og tilslut KEF’s egen KC62 subwoofer til højttalerne i stedet. Med LS50 Wireless II kan du spille det du har lyst til, hvor du har lyst til det. Deres kompakte design gør dem til en leg at placere både i stuen, køkkenet eller kontoret. Alle disse muligheder er det som gør, at LS50 Wireless II er en af – hvis ikke den bedste – aktive trådløse højttaler på markedet!

Brugercentreret og personlig lytteoplevelse

KEF har med sin Connect app gjort det muligt for dig at få den totale kontrol over din lytteoplevelse, så den passer til dit rum og smag. De intuitive lydindstillinger gør det let for dig at tilpasse lyden til din personlige smag, og de gør det let for dig at kompensere for de akustiske udfordringer, som dit rum byder på. Det sværeste valg ved opsætningen af LS50 Wireless II er, at finde ud af hvor de skal stå, for de vil pynte og lyde godt i ethvert rum.

LS50 Wireless II kan med fordel monteres på KEF S2 Floor Stand, som er specialdesignet til højttaleren. Køb den her.

Anmeldelser:

EISA AWARD – klik her

Lyd & Billede – klik her

What Hi-Fi – klik her

AV Forums – klik her

Stereo Magazine – klik her.

 

 

KEF LS50 Wireless II

Tilføj til kurv