Raidho Acoustics TD 4.2 /pris pr. sæt

Pris fra 802.500,00 DKK

TD4.2 er afløseren for den hæderkronede D4.1, og viderefører der smukke udseende, som har gjort D4.1 så ikonisk. 

TD4.2 er en 3-vejs gulvhøjttaler, men hvor D4.1 var en lukket konstruktion, ventileret på bagsiden, så er TD4.2 en basrefleks højttaler. Enhederne er baseret på de velkendte stjernemotorer, men magneterne er opgraderede til stærkere typer for at øge magnetstyrken og effektiviteten, og derved optimere dem til brug i en basrefleks konstruktion. Svingspolerne er ligeledes nye, kantviklede typer, som ligeledes bidrager til at øge følsomheden.

Enhederne er lavet med de nye Tantal-belagte membraner, som er 5-lags typer med markant højere intern dæmpning og lavere egenresonans. På grund af højttalerens design, som minder om et line-array, er følsomheden markant højere end på D4.1.

Diskanten er opdateret for at matche de nye enheder, og ved at ændre ventileringen og bagstykket, er forvrængningen, som i forvejen var meget lav, reduceret med hele 35 dB, og følsomheden er samtidig hævet med 3 dB.

Omkring diskanten sidder 2 stk. 5” mellemtoner i et D´Appolito-design, og de er flankeret af 4 stk. 6” basenheder, som levere tyngde og fylde. TD4.2 er en smuk og elegant formidler, som kan levere musikalske oplevelser uanset hvilket niveau, der spilles på.

Delefilteret er ny-konstrueret, og bygget med højkvalitets komponenter der er nøje udvalgt via omfattende lyttetests. Det er impuls-optimeret, og TD4.2 er fase-lineær ved alle frekvenser, og med en bas, der spiller lineært ned til 25Hz (lavere afhængigt af rummet).

Takket være de nye enheder og det nye delefilter er TD4.2 blevet til en let/moderat belastning som med sine 89 dB/4 ohm nu også er det oplagte valg til en god rørforstærker.

Oplev TD4.2, og oplev en gulvhøjttaler der er smukkere end de fleste på markedet, og som kan levere lyd på reference-niveau.