Dynaudio Emit M15C

3.999,00 DKK

Dynaudio Emit M15C

Emit serien indeholder trods den overkommelige pris alle de kendetegn der har gjort Dynaudio verdenskendt.

Trods den overkommelige prisklasse er alle enheder håndbyggede på fabrikken i Skanderborg, med en række unikke teknologier.
Svingspolerne benytter aluminium i stedet for kobber, for at holde vægten nede, til gavn for dynamikken.

Den berømte 28 mm soft dome diskant består af en ekstremt tynd coated tekstil-membran, så tynd at den er gennemsigtig.
Med dæmpet bagkammer og ventileret magnet-system er konstruktionen langt over den standard der normalt ses i prisklassen.

Denne diskant-enhed leverer en naturlig, jævn frekvensgang med høj detaljering, og en helt usædvanlig høj belastbarhed.
Bas-mellemtone enhederne benytter Dynaudio’s patenterede MSP-membran, der er ophængt i et aerodynamisk, støbt alu-chassis.

Delefilteret er af tilsvarende høj kvalitet, bl.a. med luftspoler og lavtabs-kondensatorer.
Da Dynaudio konstruerer alle enheder fra bunden til hver enkelt model, kan enhederne matches optimalt så delefilteret er så enkelt som muligt, med mindst muligt tab af dynamik. Teknikken pakkes ind i et solidt MDF-kabinet med en lækker satin-lak i sort eller hvid.

Center-højttaleren M15C er konstrueret til at matche klangen fra de øvrige højttalere i Emit serien optimalt.
At Dynaudio designer enhederne fra bunden gør det muligt at skabe en mere ensartet klang på tværs af modeller.

Det er en stor fordel især for center-højttaleren, hvor ønsket om en indretningsvenlig konstruktion betyder at der benyttes to 11 cm bas/mellemtone enheder frem for én stor. Det gør M15C i stand til at levere en solid dynamik, trods en højde på blot 13 cm.

Specifikationer:


* Følsomhed 86 dB
* Max effekt >150W
* Impedans 4-6 ohm
* Frekvensgang 60 Hz – 23 kHz (+/- 3 dB)
* Diskant 28 mm soft dome
* Bas/mellemtone 2x11 cm MSP
* Dimensioner 500 x 130 x 210 mm (BxHxD)