Musical Fidelity

PRISSTÆRK HIGH-END I ABSOLUT TOPKLASSE.

Musical Fidelity er musikerens Anthony Michaelsons drøm omkring den perfekte ”musikalske lydgengivelse.
I over 30 år har Michaelson bestræbt sig på at skabe udstyr det lyder som det skal, dermed menes udstyr der er i stand til at gengive et instrument med den nerve og fylde der kendetegner et rigtigt instrument i sin helhed. De som har været i en koncertsal og på nærmeste hold har lyttet til rigtige instrumenter ved hvad der her tales omkring.
Her er der en nærhed og sjæl i gengivelsen som er unik i forhold til alt andet..dette er den ægte varer.
Her fornemmes den musiker/kunstner som betjener sit instrument i en grad som kun live musik kan fornemmes.
Denne organiske og nærværende gengivelse kan intet high-end set-up nogensinde gengive på samme måde uanset pris, men det kan til gengæld efterlignes i så høj en grad at man bliver forført til at tro på det man hører.
Opgaven med at konstruerer udstyr der er i stand til at udføre så kompleks en opgave er mildest talt meget krævende og meget langvarig, det er her ikke nok at være teknisk kompetent og velfunderet hvis ikke den musikalske forståelse for hvordan lyd/instrumenter opleves og omsættes til følelser i den menneskelige hjerne er til stede, resultatet af manglende forståelse og kompetence på dette område er lig med middelmådig og klinisk lydgengivelse som markedet allerede er oversvømmet af.

Anthony Michaelson og hans team har brugt over 30 år på denne ædle kunst, at omsætte lyd til følelser.
Siden den spæde start i 1982 har dette været deres primære fokusområde, autentisk lydgengivelse over alt andet.
Dette har da også til tider resulteret i nogle visuelle lidt klodsede konstruktioner der indimellem godt kunne efterlade sig noget at ønske . En ting fejlede dog aldrig, lydkvaliteten..
Med tiden er der kommet styr på designet, og de nyeste serier fra Musical Fidelity repræsenterer den formidable lydkvalitet perfekt.
Dette er dog heller ikke gået ubemærket hen i form af mange flotte anmeldelser og roser verden over, og den sublime integreret forstærker M8XI vandt da også den fornemme EISA AWARD 2020-2021 for bedste high-end forstærker.
Denne voldsomme, men samtidige musikalske forstærker er om noget et bevis på den kunnen som Musical Fidelity besidder på området. Denne perle udklasseres kun af den efterhånden legendariske NUVISTA 800 integreret forstærker .
Dette mesterværk af en ”spilledåse” skal simpelthen opleves før man helt forstår hvad Michaelson og hans team her har skabt.
Nemlig en af de absolut bedste og mest velspillende autentiske forstærkere der til dato er konstrueret, og det til en pris som INGEN konkurrent kan komme i nærheden af overhovedet. Nok er 75,000kr en anseelig sum for en forstærker, men dette skal ses i lyset af ydelsen som ingen konkurrent kommer i nærheden af. I sandhed en af verdens bedste forstærkere.

Samtlige produkter fra Musical Fidelity bærer rundt på samme unikke DNA som denne uhyggeligt velspillende kæmpe.
Dog er et gennemgående træk at uanset hvilket produkt kunden vælger, så er der garanti for unik lydgengivelse på højeste plan i prisklassen og et langt stykke derover.
Produkterne fra Musical Fidelity er nemlig konstrueret med henblik på mest mulig lyd for pengene, og med en erfaren musiker ved rorpinden og 30 års erfaring i bagagen så kan det ikke gå galt, her er der i den grad vellyd for hver en investeret krone og mere til.
Musical Fidelity kan med rette anses som den prismæssigt fornuftige billet til vaskeægte high-end gengivelse i særklasse.