Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Strøm - Fundamentet for dit hi-fi system

Vi kan ikke understrege det nok, hvor vigtigt det er, at have styr på strømmen, når vi taler omkring ren lyd. Folk har i starten været skeptiske om strømmen gjorde nogen forskel på lydkvaliteten, men denne skepsis har fortaget sig af en meget simpel grund – der er en hørbar forskel, når der tilsluttes en højkvalitets strømskinne eller et ordentligt strømkabel.

Rent intuitivt giver det også mening, hvorfor strømmen har en markant indvirkning på dit systems samlede lydkvalitet, for den er drivkraften bag det hele. Uden strøm – ingen lyd. Den fungerer med andre ord ligesom benzinen eller dieselen gør for din motor, og her er der ikke mange, der anfægter, hvilken betydning det rigtige brændstof har for den samlede ydelse.

I denne artikel vil vi kort give vores forenklede forklaring på strømmens betydning for dit musikanlæg, og hvorfor den ikke er til at komme uden om, hvis du ønsker at få det optimale ud af dit system.

Hvorfor gør strøm en forskel

Det kan være svært at forstå, hvorfor den strøm vi har i vores dagligdag ikke er god nok til vores musikanlæg. Det skyldes imidlertid, at der er mange forskellige forstyrrelser på vores fælles energinet. Vores vaskemaskiner, køleskabe og fjernsyn er alt sammen koblet til det samme energinet, og de genererer støj og spændingsmæssige udsving, der forhindrer vores Hi-Fi udstyr i at yde optimalt. Vores Hi-Fi apparater kan stadig fungere og spille uden direkte hørbare forstyrrelser, men hvis man begynder at fjerne eller undertrykke denne omtalte støj på energinettet, så opdager man pludselig, hvad ren strøm kan gøre for lyden. Med ren strøm ”performer” alle dine apparater hørbart bedre, fordi de ganske enkelt får bedre arbejdsbetingelser, når de ikke udsættes for al den støj.

I Lydspecialisten har vi lært, at ren strøm er et absolut must, hvis du ønsker, at musikken skal lyde naturtro og ægte. Du får med andre ord ikke fuld valuta for de penge, som du allerede har investeret i dit system, hvis ikke dine apparater får ren strøm.

Hvad sker der, når du får ren strøm?

Lad os bare slå en ting helt fast med det samme. Det er tale om en tydelig og hørbar forskel, når dine apparater modtager ren strøm. Musikgengivelsen bliver roligere, og du hører flere detaljer og nuancer end tidligere. Samtidig kommer du tættere på musikken, som den oprindeligt var tænkt fra kunstnerens side. Det sker fordi støjen fjernes eller udlignes alt afhængig af, hvilken metoder der benyttes til at behandle din strøm.

Der findes flere forskellige tekniske løsninger til at gøre strømmen renere, og hvis dette gøres ordentligt, så vil din oplevelse af musikken utvivlsomt forandre sig i en positiv retning. Hvem vil ikke gerne føle at kunstnerne er til stede i lytterummet, når der lyttes musik? Den storslåede fornemmelse af en live koncert, eller den tætte personlige stemning ved en intim-koncert? Alle musikkens aspekter bliver simpelthen mere ægte og virkelighedstro, når vi tænker ren strøm ind i vores musiksystemer.

Hvordan får jeg ren strøm?

Der findes mange forskellige tekniske løsninger, der alle har til hensigt at forbedre vores strøm. I langt de fleste tilfælde er der tale om en såkaldt ”strømskinne”, som fodre vores apparater med strøm. Vi kender de almindelige strømskinner fra vores hverdag i form af de hvide stikdåser, som vi køber i byggemarkedet til billige penge. Strømskinner til Hi-Fi brug er af en væsentlig anden karakter, og de fylder typisk noget mere end dem fra byggemarkedet, fordi der er indbygget diverse tekniske foranstaltninger i dem, som enten renser eller undertrykker støjen.

De forskellige producenter har som regel deres egne specifikke fremgangsmåder i fremstillingen af disse Hi-Fi strømskinner, men man kan typisk dele fremgangsmåderne op i to segmenter: aktive og passive strømskinner. Vi vil ikke komme nærmere ind på den tekniske forskel her, men ens for dem alle er, at de er sat i verden for at skabe en renere strøm med bedre lyd til følge.

Strømskinnerne er typisk udstyret med 6-8 udtag, som hver især har til opgave at forsyne et givent produkt med ren strøm. Hos Lydspecialisten starter strømskinnerne omkring 3.500 kr. og op til 270.000 kr. Jo højere op i kvalitet du går, desto renere strøm får du, og det sidste giver næsten sig selv. Desto bedre lyd får du.

Chord PowerHAUS

Ansuz Mainz8 A3

IsoTek v5 Aquarius

Få vejledning hos lydspecialisten

I Lydspecialisten er vores eksperter altid parate til, at dele ud af deres mange års erfaring og ekspertise inden for branchen. Har du brug for vejledning i forbindelse med dit køb af strøm og kabler, så svarer vi hjertens gerne på dine spørgsmål, og vejleder dig om vores produkter, og hvilke produkter der vil opfylde lige præcis dine ønsker. 

Når det kommer til strøm og kabler, så handler det om at finjustere lyden, så det passer til dine præferencer. Ethvert strømprodukt eller kabel kan ændre på klangbalancen, og det kan være en jungle at finde ud af, hvilke produkter, der er de rigtige for dig. Vores specialister har mange års erfaring i at skræddersy systemer til vores kunders behov, og derfor ved de, hvad der vil have den ønskede virkning for dig. 

Hvad enten du foretrækker at handle derhjemme eller i butikken, så anbefaler vi altid, at du rådføre dig ved vores specialister inden et forestående køb. Kig forbi butikken til en snak eller kontakt os på +45 98 16 14 10 eller eller info@lydspecialisten.dk, så vi kan hjælpe dig med, at finde den rigtige løsning for dig.

Læs mere

Guide: Sådan opgradere du dit system maksimalt

Guide: Sådan opgradere du dit system maksimalt

Har du styr på, hvordan du får det maksimale ud af dit system? Eller i hvilken rækkefølge du bør prioritere dine opgraderinger? Det finder du ud af lige her med denne guide.

Læs mere
Kom i gang med pladespilleren

Kom i gang med pladespilleren

Pladespilleren er populær som aldrig før, og det er med god grund. Er du ny inden for vinyl og pladespillere, så læs med her og se hvordan du let kommer i gang.

Læs mere