Streamere - Fremtidens digitale musikafspilning
Nutidens hotteste musikgengivelse er uden tvivl streamings-mediet, som i den grad har vundet indpas hos millioner af brugere verden over. De fysiske medier som cd'er og vinyler eksisterer stadigvæk i bedste velgående, men der er ingen tvivl omkring, hvor fremtiden ligger. Streaming er den fleksible og brugervenlige løsning, der gør det muligt for enhver at lytte til deres favoritmusik afspillet i super kvalitet fra en streamingstjeneste.
Streamingtjenester som Spotify, Tidal, Qobuz, Apple-music, Youtube osv. giver dig muligheden for at afspille millioner af musiknumre alt efter behag. Her det nemt at finde nye playlister (eller oprette dem selv), eller gå på opdagelse efter nyere kunstnere, som tjenesternes kunstige intelligens tænker, du vil synes om. Der åbner sig en verden med en utrolig brugervenlighed, som gør, at du vil lytte til langt mere musik end tidligere, og samtidig har du lettere ved at opdage nyt musik end nogensinde før. Det er smart, intuitivt og lyden er fremragende.
Hvordan streamer jeg musik?
For at du kan streame musik, så kræver det først og fremmest en forbindelse til internettet. Dernæst kræver det, at du vælger en eller flere streamingstjenester gennem et abonnement. Sagt med andre ord så skal du vælge, hvem du vil købe din musik fra. Spotify og Tidal er meget populære, og disse tjenester har gerne det største udvalg af numre.
Hvis du ønsker, at streame højopløst musik i hjemmet, så kan dette gøres på to måder. Enten via et sæt aktive højtalere med et indbygget ”streamingsmodul”, eller via en dedikeret streamer/netværksafspiller der kobles til dit anlæg. Hos Lydspecialisten er vi specialister i begge muligheder, og vi tilbyder en lang række produkter inden for streaming. Her er der både produkter til den almindelige Hi-Fi entusiast og den erfarne audiofile.
Hvad er en streamer?
For at kunne streame din musik er det nødvendigt at være i besiddelse af et apparat, der kan overføre det digitale signal. Altså en såkaldt digital transport. Derudover er det nødvendigt at have en DAC (Digital to Analog Converter). DAC'en er en slags ”digital hjerne”, der er i stand til at omsætte det digitale signal fra transporten til et analogt signal. Denne konvertering er nødvendig, for kun der igennem kan det digitale signal blive til hørbar musik. Derfor er det altså nødvendigt at have en DAC i dit system, hvis du ønsker at benytte dig af streaming.
I langt de fleste tilfælde er den digitale transport og den nødvendige DAC bygget sammen i et apparat. Dette kaldes for en streamer. Derudover er det muligt at købe en separat digital transport, hvis du allerede har en DAC i dit system. Det korte af det lange er, at du i langt de fleste tilfælde kun behøver at investerer i et enkelt apparat.
Musikstreameren - Den klassiske streaming løsning.
Denne løsning er til dig, som i forvejen har et musiksystem derhjemme, men ikke endnu benytter dig af streaming. Her er der tale om et enkelt apparat, der er i stand til at afspille musik fra internettet fra de forskellige tilgængelige musiktjenester, der findes i dag. ”Streameren” tilsluttes nemt dit internet samt dit eksisterende anlæg.
Lydspecialisten har et bredt udvalg af disse streamere, som vi kan tilbyde vores kunder. Her er der høj kvalitet og brugervenlighed for alle pengene.
Prisvenlige streamere
Hos Lydspecialisten tilbyder vi kompakte og højtydende løsninger fra bl.a iFi Audio, Primare og Cambridge Audio. iFi Audio har på kort tid specialiseret sig i digitale løsninger til en meget konkurrencedygtig pris. Primare tilbyder ligeledes digitale løsninger til en særdeles skarp pris. Deres prisvenlige NP5 MK2 blev kåret til Årets streamer af EISA Awards 2022-2023 , og du skal langt op i prisklasse, før du finder noget, der kan slå den lydmæssigt.
Cambridge Audio er bestemt også værd at bemærke, når det kommer til streaming. Cambrigde Audio tilbyder en række flotte og gennemarbejdede produkter inden for streamings segmentet. Cambridge Azur 851N og Cambridge CXN V2 er iblandt topsælgerne, og de tilbyder et hav af muligheder.
Hi-Fi streamere
I niveauet over har vi produkter fra svenske Primare, der igennem en længere årrække har demonstreret, at de mestre den digitale kunnen på fornemmeste vis. Få produkter har opnået så mange fornemme priser for deres fremragende ydelse og prisforhold, som Primare har. Her kan der især fremhæves Primare SC15, som benytter sig af Primares egenudviklede Prisma modul. Et modul som går igen i deres lige så fremragende forstærkere I15/I25/I35 Prisma.
High-End streamere
I den helt tunge liga har vi produkterne fra Lumin og ikke mindst danske Aavik. Lumin er digitalspecialister ud over det sædvanlige, og de har derfor opbygget et meget godt ry verden over for deres store kompetence inden for streaming og digital signalbehandling. Det samme kan siges om danske Aavik, som på kort tid har manifesteret sig som en af verdens førende producenter af virkelig seriøs Hi-Fi. Inden for praktisk talt alle områder.
Lumin - Kompromisløse streamere
Lumin tilbyder en bred række meget seriøse produkter, som spænder fra modellen U2 mini til topmodellen X1. Lumia U2 mini fungerer udelukkende som en digital transport, der skal benyttes sammen med en eksisterende DAC. Mellem-modellen Lumin T2 er til gengæld en dedikeret streamer, og den har været en stor årsag til Lumins stigende succes. Denne fremragende streamer en nu afløst af den nye Lumin T3, som utvivlsomt er endnu bedre end forgængeren, og efterspørgslen er tillige stor.
Selvfølgelig tilbyder Lumin også deres bud på den ultimative streamer, som for tiden hedder Lumin X1. En bekostelig sag. Men for dem der ønsker lyd i særklasse, så er Lumin X1 et meget populært og anerkendt valg. Det karakteristiske for Lumins streamere er, at de har en usædvanlig høj lydkvalitet og samtidig en stærk funktionel løsning. Det hele er pakket ind i et stilrent og kompakt design, og denne kombination gør, at Lumin er kommet for at blive.
Aavik Acoustics - Streamere i den absolutte topklasse
Hos Lydspecialisten er vi mere end stolte over at kunne tilbyde Aavik's usædvanlige produkter til vores kunder. Her taler vi virkelig om elektronik fra den absolut øverste hylde, og den slags er som bekendt ikke helt gratis. Det er dog vores opfattelse, at disse danskfremstillede top-produkter leverer en ydelse, som i enhver henseende retfærdiggør deres kostpris til fulde. Når kun det absolut bedste er godt nok, så kig nærmere på Aavik.
Aavik er leveringsdygtig i alle typer af seriøs High-End elektronik. Deres streamere er kendetegnet ved en utrolig ren og støjsvag lydgengivelse. Her er absolut intet overladt til tilfældighederne, og Aavik bruger astronomiske ressourcer i jagten på den perfekte lyd. Det kan tydelig høres, når du lytter til deres produkter. Her er der tale om lyd på absolut første klasse.
Få vejledning hos Lydspecialistens eksperter
Uanset hvilket behov du har for en musikalsk ”streamingsløsning”, så er vi altid klar til at hjælpe dig med den perfekte løsning til netop dit behov. Mulighederne er næsten uendelige, og kunsten er at vælge de rette produkter til den rette pris. Det er vi specialister i.
I Lydspecialisten har har vi et stort udvalg af streamere, som du kan komme forbi og høre i et af vores demorum. Men du kan også handle hos os online, og prøve vores produkter derhjemme i 30 dage med fuld returret. Hvis du har brug for rådgivning inden et køb, så kan du kontakte os her.