WiiM Amp Pro - Streamingforstærker med HDMI, rumkorrektion og stærk lyd i kompakt format
WiiM Amp Pro samler streaming, DAC, forstærkning og rumkorrektion i én kompakt enhed. Den fylder minimalt, men leverer en lyd, der føles både levende, dynamisk og overraskende stor. Samtidig gør HDMI ARC og moderne streamingfunktioner den nem at integrere i både musik- og TV-opsætninger.
Pro-versionen løfter oplevelsen yderligere med bedre DAC, hurtigere trådløs forbindelse og mere avanceret lydbehandling.
Highlights
2 x 60 watt i 8 ohm
2 x 120 watt i 4 ohm
ESS ES9038Q2M DAC
HDMI ARC og subwooferudgang
Indbygget rumkorrektion og 10-bånds EQ
Wi-Fi 6E og Bluetooth 5.3
USB-afspilning fra lagermedier
Streaming via TIDAL, Qobuz, Spotify m.fl.
Kompakt format – stor lyd
WiiM Amp Pro leverer mere kraft og kontrol, end størrelsen lægger op til. Den indbyggede DAC og Class D-forstærkningen arbejder tæt sammen og giver en lyd med god energi, tydelige detaljer og en bund, der føles fast og kontrolleret.
Den spiller frit og levende, uanset om du lytter til akustisk musik, elektronisk musik eller filmlyd.
ESS DAC med fokus på detaljer
Den indbyggede ESS ES9038Q2M DAC arbejder med høj opløsning og lav støj. Det giver mere luft omkring instrumenterne og hjælper små detaljer med at stå tydeligere frem i musikken.
Signal-støj-forholdet på 120 dB bidrager samtidig til en mørkere baggrund og en mere rolig gengivelse.
Rumkorrektion tilpasser lyden til dit hjem
WiiM Amp Pro analyserer rummets akustik og tilpasser lyden derefter. Det gør det lettere at få en balanceret gengivelse – også i rum, hvor placering og akustik normalt udfordrer lyden.
Den indbyggede parametriske EQ giver samtidig mulighed for at finjustere lyden yderligere, hvis du vil tilpasse systemet mere detaljeret.
Streaming og TV samlet ét sted
HDMI ARC gør det nemt at koble TV’et direkte til anlægget, mens streamingfunktionerne giver hurtig adgang til musik fra de mest populære tjenester.
Wi-Fi 6E og Bluetooth 5.3 sørger samtidig for en mere stabil og hurtigere trådløs forbindelse, også når du streamer musik i høj opløsning.
Fleksibel løsning til moderne hjem
USB-port, subwooferudgang og digitale tilslutninger gør Amp Pro nem at integrere i både små og større opsætninger. Den passer godt til stue, kontor eller mindre hjemmebiografer, hvor du vil have god lyd uden et stort rack fyldt med udstyr.
Vidste du?
✓ At du har 30 dages Buy & Try ✓ Du får et ekstra års garanti, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev ✓ Du får fri fragt over 499,-
Hvorfor vælge WiiM Amp Pro fremfor en traditionel stereo-forstærker?
Fordi den samler streaming, HDMI ARC, DAC og forstærker i én meget kompakt løsning. Det gør det muligt at bygge et moderne musik- og TV-setup uden separate streamere, DAC’er eller store hi-fi komponenter.
Hvilke højttalere passer WiiM Amp Pro bedst til?
Den passer bedst til reolhøjttalere og mindre til mellemstore gulvhøjttalere med normal eller høj følsomhed. Med 2 x 60 watt i 8 ohm fungerer den særligt godt i almindelige stuer og mindre lytterum, hvor der ønskes god kontrol og en enkel opsætning fremfor maksimal lydstyrke.
Hvordan adskiller WiiM Amp Pro sig fra den almindelige WiiM Amp?
Pro-versionen arbejder med en mere avanceret ESS DAC, hurtigere trådløs forbindelse og mere præcis lydbehandling. Det giver en mere stabil streamingoplevelse og en gengivelse med bedre detaljegrad, mere ro og større præcision i lydbilledet.
Jeg synes Room Correction i WiiM-app'en gav en fornuftig indstilling af equalizeren - specielt med en ekstern god mikrofon til mobilen.
Synkronisering af subwoofer er også en god facilitet i app'en.
Familievenlig med kun een fjernbetjening til tv, tv-boks og forstærker. Ved musik-streaming dog også mobil/tablet.
Gode højttalere, Scansonic MB1, afslørede ikke forvrængning eller manglende effekt.
LR
Laust R.
Godkendt kunde
Jeg anbefaler dette produkt
Vurderet 4 ud af 5 stjerner
12 sekunder siden
Lækker kvalitet til fantastisk pris
Lækker samlerkvalitet med imponerende lyd til lav pris. Driver et sæt B&W kompakt højttalere til mit TV og streaming via Wiim app. Så meget vellyd ud af den lille boks.
KK
Kim K.
Godkendt kunde
Jeg anbefaler dette produkt
Vurderet 5 ud af 5 stjerner
5 timer siden
Fantastisk lyd til en fair pris ;-)
Leverer imponerende klar of kraftfuld lyd til selv nogle store gulvhøjttalere!
NZ
Niels Z.
Godkendt kunde
Jeg anbefaler dette produkt
Vurderet 5 ud af 5 stjerner
1 uge siden
Perfekt oplevelse
Jeg valgte min forstærker på baggrund af den rådgivning jeg fik i lydspecialisten. Den lever til fulde op til mine forventninger. Jeg har, i længere tid bokset med akustikken fordi der ikke er ret meget plads, der hvor anlægget står, men det fiksede forstærkerens rumkorrektion på sekunder.
ML
Michael L.
Godkendt kunde
Jeg anbefaler dette produkt
Vurderet 5 ud af 5 stjerner
3 måneder siden
Super low budget all in one streamer
Super forstærker der kan det hele og som spiller fantatisk, højt, god bund, tydelig mellemtone og den er ikke ikke lys i lyden
Dog skal man bruge en mobil,tablet hvis man vil bruge alle funktionerne, den har ikke apple airplay men det bruger jeg ikke og savner det derfor ikke
Hvis det er en all in one streamer man har bruge for så det en wiim amp pro, der findes kun alternativer der er dyrere hvis det skal være lige så godt og kun en enhed
Indlæser...
Indlæser...
×
Medlemsprisen er kun tilgængelig, når du er logget ind som medlem og modtager nyhedsbrevet.
Ikke medlem?
Få adgang til medlemspriser, personlige tilbud på dine favorit brands og meget mere som LYD+ medlem. Helt gratis.