Michi S5
24 timers support
Betalingsmuligheder
Michi S5 – Stereo effektforstærker med massive 2 x 500 watt for ultimativ kontrol, dynamik og præcision
Michi S5 er en imponerende stereo effektforstærker, der kombinerer rå kraft, exceptionel kontrol og avanceret teknologi i en enhed. Resultatet er en af de mest engagerende lydoplevelser, vi har oplevet på tværs af alle prisklasser. Med 2 x 500 watt i 8 ohm og 2 x 800 watt i 4 ohm driver S5 selv de mest krævende højtalere - helt uden at miste grebet om de fineste detaljer. Den dual-mono opbyggede klasse AB-forstærker er udstyret med to overdimensionerede 2.200 VA toroidale transformatorer og en kapacitet på 188.000 µF, som tilsammen sikrer en fuldstændig støjsvag strømforsyning med et uhørt overskud.
Når du lytter til Michi S5, vil du opleve en lyd, der ikke kun er kraftfuld, men også dybt involverende. Hver tone formidles med silkeblød præcision, og lydbilledet åbner sig med en detaljerigdom og dynamik, der sætter musikken i centrum. Instrumenterne er præcist placeret i lydbilledet, og den rytmiske nøjagtighed gør selv komplekse musikpassager levende og nærværende. Det er en forstærker, der altid er i fuld kontrol, og som belønner lytteren med en raffineret og emotionelt intens oplevelse.
Highlights
- 2 x 500 watt i 8 ohm og 2 x 800 watt i 4 ohm for maksimal kontrol og præcision
- Dual-mono arkitektur med 2.200 VA specialfremstillede toroidale transformatorer for ren og stabil strømforsyning
- 188.000 µF britisk-patenterede bulk storage-kondensatorer for dyb og kontrolleret basgengivelse
- 32 højstrøms transistorer, der leverer præcis timing og dynamik under selv de mest krævende belastninger
- Støjsvag køling med to ultra-stille 90 mm ventilatorer, der sikrer kontinuerlig ydeevne uden lydforstyrrelser
- Eksklusive komponenter fra verdens førende producenter for optimal lydkvalitet
- OLED-display med spektrumanalysator og VU-meter-funktioner for et moderne, industrielt look
- Rhodiumbelagte højttalerterminaler for en sikker og stabil forbindelse
188.000 uF kapacitet – Overlegen basgengivelse og præcis timing
Michi S5’s kraftfulde lydfundament understøttes af en massiv kapacitet på 188.000 µF, leveret af fire britisk-patenterede bulk storage-kondensatorer. Denne imponerende kapacitet sikrer, at selv de dybeste bastoner formidles med en fasthed og kontrol, der sjældent ses i selv de mest high-end forstærkere. Den store energi, der er tilgængelig i kondensatorbanken, sørger for, at hver musikalsk transient leveres med absolut præcision og timing, hvilket giver en overvældende emotionel dybde og nærvær i musikken.
32 højstrøms transistorer – Kontrol under enhver belastning
S5 er udstyret med hele 32 high-current transistorer, der sikrer en suveræn kontrol over selv de mest krævende højtalere. Transistorerne leverer en utrolig præcis lydgengivelse, så hvert eneste musikalske øjeblik bliver formidlet med en enestående klarhed og detaljerigdom. Den her kombination af high-current transistorer og overdimensionerede transformatorer sikrer, at musikken forbliver dynamisk, engagerende og fuldstændig under kontrol selv under ekstrem belastninger. Du vil opleve en lydgengivelse, der er levende og fyldt med følelse, uanset om du lytter til klassisk, jazz eller rock.
Skræddersyet lydteknologi – Avanceret komponentudvalg for uovertruffen præcision
Michi S5 er resultatet af mange års forskning og lydoptimering, hvor hver eneste komponent er nøje udvalgt for at levere en lyd, der er både præcis og følelsesladet. De to specialfremstillede toroidale transformatorer leverer en stabil og ren strømforsyning, mens de britisk producerede slit-foil kondensatorer sikrer, at hver eneste note leveres med maksimal energieffektivitet og hurtig respons. Med et integreret kredsløb fra førende producenter som Analog Devices og Texas Instruments, kan du forvente en lydgengivelse med enestående klarhed, detaljerigdom og et bredt lydbillede, der indfanger alle musikens nuancer.
Støjsvag og effektiv køling – Optimal temperaturstyring for kontinuerlig ydelse
Selv med S5's imponerende kraft forbliver den lydløs takket være dens avancerede kølesystem. To ultra-støjsvage 90 mm ventilatorer aktiveres, når transistorerne når 39°C, og holder forstærkeren kølig under de mest intense musiksessioner. Helt uden at forstyrre lytteoplevelsen. Denne sofistikerede køleteknologi sikrer, at S5 altid leverer optimal ydelse, selv ved høj volumen og krævende passager.
Eksklusivt og minimalistisk design – Funktion møder elegance
Michi S5 kombinerer et minimalistisk design med en industrielt raffineret æstetik. Frontpanelet prydes af et diskret OLED-display, der kan fungere som både spektrumanalysator og VU-meter, hvilket giver et sofistikeret visuelt indtryk. Det eksklusive design fuldendes af rhodiumbelagte højttalerterminaler, der sikrer en stærk og stabil forbindelse, mens det smukt bearbejdede kabinet i mat sort aluminium er en elegant tilføjelse til ethvert high-end lydsystem.
Vælg muligheder