










Rotel RAS-5000

24 timers support
Betalingsmuligheder
Rotel RAS-5000 – musik og TV samlet i én kraftfuld forstærker
Rotel RAS-5000 er til dig, der vil have et seriøst stereoanlæg uden en stak bokse i stuen. Her får du streaming, DAC og 2 x 220 watt i 4 ohm samlet i én integreret forstærker – plus HDMI ARC, så TV'et også kan spille gennem dine stereohøjttalere.
Det, vi især kan lide ved RAS-5000, er kombinationen af moderne streaming og klassisk Rotel-teknik. Under kabinettet finder du klasse A/B-forstærkning, en stor lineær strømforsyning og Rotels egen ringkernetransformator. Det er med andre ord ikke bare en streamer med højttalerudgange, men en rigtig stereoforstærker med alt det digitale bygget ind.
Highlights
- 2 x 220 watt i 4 ohm
- Klasse A/B-forstærkning
- Indbygget netværksstreaming
- 32-bit ESS Premium DAC
- Spotify Connect og TIDAL Connect
- AirPlay 2 og Google Cast
- Roon Ready
- aptX HD Bluetooth
- HDMI ARC til TV
- USB, koaksial og optisk digital indgang
- Analog indgang
- Subwooferudgang
- Lineær strømforsyning med ringkernetransformator
- Stort farvedisplay
Streaming uden en ekstra boks
Med RAS-5000 kan et par gode højttalere faktisk være alt, du behøver ved siden af forstærkeren. Spotify Connect og TIDAL Connect er integreret, og du kan også streame via AirPlay 2, Google Cast og aptX HD Bluetooth.
Har du din egen digitale musiksamling, er RAS-5000 Roon Ready. Den indbyggede 32-bit ESS DAC tager sig af konverteringen, og via USB understøttes musikfiler op til 32-bit/384 kHz. Du kan derfor holde det enkelt til hverdag og stadig have gode muligheder, når du vil lidt længere ned i den digitale musiksamling.
220 watt og klassisk Rotel-teknik
De mange digitale muligheder har ikke fået Rotel til at nedprioritere selve forstærkeren. RAS-5000 leverer op til 2 x 220 watt i 4 ohm via klasse A/B-forstærkning og en lineær strømforsyning med specialudviklet ringkernetransformator.
Det er netop den kombination, vi synes gør modellen interessant: Du får bekvemmeligheden fra en moderne streamingforstærker, men med en traditionel forstærkerkonstruktion som fundament.
Brug stereoanlægget til TV'et
Med HDMI ARC kan RAS-5000 også overtage lyden fra dit kompatible TV. Så kan de samme højttalere bruges til både musik, film og serier, uden at du behøver et separat lydsystem til TV'et.
Du kan desuden tilslutte andre kilder via analog, optisk, koaksial eller USB. Vil du supplere højttalerne i bunden, er der også subwooferudgang.
Resultatet er en forstærker, der kan samle meget af hjemmets lyd ét sted. Det store farvedisplay gør betjeningen overskuelig, og hele idéen er egentlig ret enkel: seriøs stereo, moderne streaming og TV-lyd i én boks.
Vidste du?
✓ Du har 30 dages Buy & Try
✓ Du får et ekstra års garanti, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev
✓ Du får fri fragt over 499,-
Test af Rotel RAS-5000
Videoer
Vælg muligheder











Vil du vide mere?














