Sumiko Wellfleet
24 timers support
Betalingsmuligheder
Sumiko Wellfleet - MM-pickup med et utrolig realistisk, dynamisk og tredimensionelt lydbillede
Sumiko Wellfleet er en avanceret MM-pickup, som er skabt til at gengive dine vinyler med den største nøjagtighed, realisme og indlevelsesevne. Wellfleet er den seneste tilføjelse til Oyster-serien, og den bygger videre på den imponerende Moonstone-pickup. Sumiko har blandt andet finjusteret affjedringen på Wellfleet, så ydeevnen fra den elliptiske diamant er blevet markant forbedret. Kombineret med den optimerede affjedring, den eksisterende generator og det resonansoptimerede hus fra resten af Oyster-serien, har Sumiko skabt et nyt højdepunkt inden for pickupper.
Wellfleet benytter en nøgenmonteret elliptisk nål, som fører til en lavere vægt af den bevægelige masse. Det giver en hurtigere, mere direkte og præcis respons fra stylussens bevægelse gennem cantileveren og motoren. Rent lydmæssigt fører til det et mere præcist, dynamisk og detaljeret lydbillede.
Med Wellfleet er vokalerne umiddelbare, klare og detaljerede. Baggrundsvokalerne er lette at skelne, og det er let at identificere instrumenterne. Udgangspændningen er mindsket til kun 3mV, hvilket giver en imponerende "sort baggrund", hvorfra alle detaljer fremstår med den største klarhed. Det giver en utrolig medrivende og fordybende lydoplevelse, som giver selv MC-pickupperne kamp til stregen.
Det anbefalde nåletryk er 2,0 gram, og dens ½” montering gør den kompatibel med langt de fleste pladespiller og RIAA-forstærkere. Nålefanen er i aluminium med en 0,3 x 0,7 mm nøgenmonteret elliptisk diamant, som er monteret i et pickuphus med kobberspoler af høj kvalitet.
En pickup-serie til kvalitetsbevidste vinylentusiast
Rainier, Olympia, Moonstone og Wellfleet er den nyeste generation af pickupper i Oyster-serien, der er skabt til den kvalitetsbevidste musikelsker. Den bygger videre på, forbedrer og forfiner den lydkvalitet, som Sumiko-ejere har kunne nyde i mere end 40 år. De fire modeller giver en unik mulighed for at opleve en "sort baggrund", som gør at alle detaljerne fremstår med en klarhed, der normal kun findes ved Moving Coils-pickupper.
Den nye generation inden for Oyster-serien byder på de seneste innovationer inden for pickup-design, der effektivt afhjælper problemerne med resonans. Pickuphuset spreder og afleder resonansen, så der skabes et lydbillede, der er transparent, naturligt og detaljeret. Klangen er naturlig, og der er massere af luft omkring stemmerne og instrumenterne, så det er let at lokalisere deres placering i rummet.
Gode upgraderingsmuligheder
Rainier, Olympia, Moonstone og Weelfleet har udskiftelige stylusser (pickup-forparter), der passer til hinanden. Hvis du får behov for at nedgradere fra Wellfleet på et senere tidspunkt, så kan du bare udskifte stylussen til Rainier eller Moonstone-modellen. Det har aldrig været mere fremtidsikret at investere i en pickup end det her.
Håndlavet pickup fra Yokohama, Japan
Alle pickupper fra Oyster- til Reference-serien er håndlavet i Yokohama, Japan. Sumiko's faciliteter er placeret i nærheden af vandene, hvor de ikoniske Østers befinder sig, som har givet anledning til seriens navn. Hver pickup er lavet med omhyggeligt udvalgte materialer, der har gennemgået omfattende test for at sikre den bedst mulige lydkvalitet. Resultatet er en serie af pickupper, der vil kunne løfte enhver pladespiller til nye højder.
Vælg muligheder